Dragedage på Ærø 2022
Billeder fra Dragedage 2022
Der hygges med Rookie byggesæt ved arbejdsbordet
De 30 Rookie byggesæt fik hurtigt ben at gå på. Sættene er leveret af Modelflyvning Danmark
Udenfor er der jævn til frisk vind til drageflyvning
Viggo vejleder kyndigt de fremmødte børn i modelbygningens ædle kunst :)
Præmiebordet for lodtrækningen
Der bygges og hygges
Masser af drager på pladsen
Viggo viser de ukrainske børn hvordan Rookie skal samles - sprogbarrieren er ikke noget problem :)
En færdigbygget Rookie - en ud af 30 Rookies der blev bygget fredag den 13. maj
Billeder fra lørdag d. 14. maj 2022
RV-fly på pladsen
Borgmester Peter Hansted holder jubilæumsfesttalen
Late Shift fra Odense underholder med rockmusik i hangaren
Hoppeborgen var et trækplaster for børnefamilierne
Flyverlarm og højt humør
Ærø Riders besøger pladsen med flotte motorcykler
5 RV-fly gør klar til opvisning - se de følgende billeder med flotte formationer og manøvrer
Røgen er raps-olie fra Ærø
RV-fly Oscar-Yankee-Romeo-Victor-Charlie under landing efter den flotte opvisning
Her er programmet fra Dragedage 2022
Endelig er Ærø Flyveklub igen klar til at afholde DRAGEDAGE 2022!
Efter 3 års festtørke på flyvepladsen genoptager Ærø Flyveklub de traditionelle DRAGEDAGE PÅ ÆRØ FLYVEPLADS i St. Bededagene 13-15.maj 2022 kl.1300-1700.
Trænger vi ikke snart til det?
Det bliver så 32. sæson. Corona og krig i Europa sætter sit præg på Ærø og ikke mindst på flyvepladsen. Et tema for dette års dragedage bliver at vi har organiseret en indsamling til de ukrainske flygtninge der har fundet vej til Ærø. Udover selve indsamlingen lægger vi arrangementets evt. overskud i indsamlingskassen.
Den gammelkendte skabelon for dragedagene er som det plejer at være.
St. Bededagsfredag lukkes banen og publikum flyver med drager. Ærø Flyveklub donerer de første 100 drager og Dansk Drageklub medbringer drager der kan købes på pladsen.
Ærø Modelflyvere har også et byggesæt til modelflyvemaskiner, der kan købes og samles i hangaren i modelflyveboden.
Lørdag og søndag kan man komme ud at flyve til billige penge og der er udstillinger af ærøske virksomheder både udenfor og indenfor i hangaren. Der kommer hoppeborg, gratis is til børnene, veteranbiler, veteranfly, luftens helte, motorcykler, overraskelser fra luften, kagekonkurrence, ukrainsk borsjtj, ærøpandekager.
Sundhedsdronen der skal flyve med bl.a. blodprøver mellem Ærøskøbing og Svendborg i en testperiode sommeren over, præsenteres om søndagen.
Ærø Flyveplads er i mellemtiden blevet 60 år hvilket vi markerer om lørdagen med festtale og lagkagespisning.
Og Marstal Brandvæsen lukker og slukker så det kan høres, traditionen tro, søndag eftermiddag.
Gratis Shuttlebus fra havnen alle tre dage - køreplan:
Afg. Marstal Havn |
Ankomst Ærø Flyveplads |
Afg. Ærø Flyveplads |
Ankomst Marstal Havn |
13.00 |
13.10 |
17.15 |
17.25 |